Haveflora
fredag den 21. december 2012
tirsdag den 11. december 2012
Rosenhavens Takshække
Et kig tilbage i sommerarkivet og mit besøg til Fredensborg Slotshaves private del i juli måned, gav lyst til at vise lidt mere derfra, nu hvor vi savner sommersæsonens glæder. Man kan kun besøge den reserverede del af slotshaven i juli måned, og et besøg kan altså varmt anbefales :- )
Rosenhaven er folketingets og regeringens gave til dronningen i anledning af hendes 70 års fødselsdag i 2010, og er en nyfortolkning af dronning Ingrids rosenhave fra 1950erne.
Jeg vil vise de flotte klippede hække rundt om den genetablerede rosenhave og i et senere indlæg nogle af de fotos som jeg tog af de forskellige 300 roser som er plantet i 2010.
I det høje græs gemmer der sig i øvrigt et fliseområde som bruges til landningsplads til helikopter. Fin måde at kamuflere den.
Søjlen stammer fra en gammel del af Nationalbanken som er nedrevet.
Imponerende og smukke er de store hække med buer og kugler.
I buenicherne er der placeret gamle skulpturer.
Om søjlen er der plantet klatreroser.
Tag endelig på besøg til næste år i juli, hvis du har mulighed for det. Der er rigtig meget at nyde i hele haven.
:-D
søndag den 9. december 2012
mandag den 3. december 2012
onsdag den 28. november 2012
Modnet Klokkeranke frø
Så er der ved at være frø klar fra hvid Klokkeranke, Corbea scandens. De store frøkapsler har ligget til tørre i stuen en måneds tid nu og flere af kapslerne har åbnet sig og åbenbaret et smukt frø mønster indeni.
Fire af kapslerne er slet ikke modnet færdigt. Jeg lod nogle af kapslerne hænge og få den første frost, andre tog jeg indenfor lige inden. Jeg ved ikke hvilke af dem der er modnet nu men det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor forskel på modningsprocessen.
torsdag den 22. november 2012
Kompost, klip og kridhvide skønheder
Efter at have læst den fremragende artikel KOM'POST I POSER i blogmagasinet HAVEFOLKET, fik jeg lyst til at afprøve selv. Jeg har lavet syv sække i alt, de sidste fire mangler at komme over i sorte sække som skulle fremskynde processen.
Et lille tip: Man kan findele bladene yderligere for at fremme komposteringen, hvis man kører over bladebunken med en plæneklipper et par gange inden bladene kommes i sække.
Nu står de i det lidt mørke brændehjørne af haven og arbejder for mig, og jeg glæder mig allerede til den lækre muld til næste år :-)
Berberisblade er smukke mod Ligusterhækken men buskene er min hadeplanter her i haven! Fuglene elsker deres bær og bierne deres blomster men deres torne er morderiske, og jeg håber buskene som står som hæk ved parkeringspladsen, en dag bliver fjernet helt og aldeles fra matriklen. Når de bliver klippet til foråret, fjernes al afklippet og køres på genbrugspladsen men der er altid nogle tornede grene som bliver overset. Når jeg så roder i bedet under hækken ( Berberisen står et niveau højere oppe), sker det at jeg får stukket mig, og det gør altså ualmindeligt forbistret ondt!
Kønne og helt uskadelige, er Muskus Katostens filigran agtige frøstande i denne tid. Og Katosten har stadig blomster også!
Taksen her skal klippes i kugle eller kasse facon. Jeg skal tage mod til mig, da jeg ingen som helst erfaring har med at formklippe. Men det er vist heller ikke lige årstiden til det nu, så mon ikke jeg får 'courage' nok til den tid!?
Her er stadig et par hvide skønheder i blomst:
Rose Iceberg og Hjulkrone.
Hav en dejlig dag
:-D
søndag den 4. november 2012
November fryd
The Fairy rose er en favorit i min have. Der er blomster endnu her i november, både hvide og pink. Det er en meget hårdfør rose som vokser under tagudhænget mod øst såvel som i fuld sol, og den har ingen problemer med det. Så slutter den sæsonen af med at sætte små aflange orangerøde hyben.
Den gule rose Chinatown har nye knopper.
Chinatown i sommers
Mine Juleklokker er på vej med dejlige hvide blomster.
Dusksalvie har mange duske endnu og blomstrer sammen med
den fine lyserøde Geranium
Der er meget at glædes over :-D
torsdag den 1. november 2012
Himmelsk bål og bål i haven
I dag var solopgangen ikke noget at råbe hurra for men i går var den ganske flot.
Det er taget ud igennem Hjortetakstræets sidste blade.
Måske inspireret af morgenens flotte himmel, tændte vi bål i haven efter vores tur i skoven.
Vi tager altid en kop kaffe ude, år vi er færdige med hundeluftning sidst på eftermiddagen.
Her til sidst lidt flere af havens sidste blomster:
Coral Dawn, Geranium Rozanne, Prydtobak og Clematis Ville de Lyon
Løvemund
Lathyrus med ny udsprungne blomster.
Du kan se flere himmelske billeder hos Petunia HER
Hav en skøn dag
:-D
Abonner på:
Opslag (Atom)