Haveflora

Haveflora

mandag den 8. juni 2015

Farve, frodighed og facon




Hvor man bare glæder sig hver dag i denne tid til at komme i haven og se hvad nyt der er sprunget ud og kommet til! Og fornøjelsen og forundringen over alle de forskellige farver og former! Ja jeg frydes og prøver at følge med i herlighederne, og nyder at se med rundt omkring i alle I andres skønne haver :) 
I kender det ganske sikkert ;)

Nu er jeg også ved at have et overblik hvad der overlevede vinteren og er på vej, især stauderne er nogengange lidt længe om at komme op her af jorden. Der er så mulighed for at putte nogle af mine frøsåede sommerblomster i de huller og så ærgrer jeg mig ikke så meget. Jeg prøver at plante så tæt at der ikke er bar jord. På den måde kan jeg undgå lugning som jeg har det svært med; jeg må ikke  trække, skubbe, hakke osv, min nakkeskade tåler det simpelthen ikke. Og så holder jeg faktisk rigtig meget af stilen, cottage style. Heldigvis, kan man sige ;))! Tæt, frodigt og lidt viltert!

Jo, og så kan jeg se frøer, tudser, firben, salamander og alle de andre meget værdsatte småkryb, også nyder stilen. Jeg finder dem over hele haven og sneglebestanden er nedadgående her. Dræbersneglene er jo her nr 1 på listen af NOT WANTED forstås!! 

Nyd dagen :-D











Opdateret kl. 12:40: 

I må lige have Sally med som holder udkig her ved middagstid :)







søndag den 7. juni 2015

Sommervarm lørdag



Gibraltar hedder den nye Azalea hybrid. Passende navn til en varm farve, og også temperaturen i dag har været varm, den nåede op på de 24C i skyggen. Bare dejligt at man endelig kunne smide trøjen og finde sommertøjet frem :)


Gibraltar i knop.


Denne rhodo ses i mange haver. Navn kender jeg ikke. Farven er skøn og lilla må siges at være en farvoritfarve.


Azurro har kun en blomst i år men den led også under tørken sidste sommer.


Azaleaen breder sig godt.


Den langsporede akeleje er sprunget ud. Den er sået for et par år siden.


Den eneste akeleje i haven der kigger op mod himlen. Akelejer som kigger op hedder noget med Winky. Jeg såede også denne i 2013.


Den blålilla Sværdiris er på sin sidste blomst. 14 maj er billedet herunder fra. Da irisen står i en stor stenkrukke på sydterrassen, er de sprunget tidligere ud end da de stod i bedet. Jeg har valgt krukken da jeg har mistet flere i min lerede jord. Her havde jeg ikke sørget for tilstrækkelig veldrænnet jord.


Til slut de hvide natvioler som dufter vidunderligt og lyser så skønt om aftenen.



Jeg håber I også har nydt den blæsende og varme sommerdag :-D