Jeg læste denne dejlige bog i vinters, Haven ved Sissinghurst af Stephanie Barron, og synes jeg vil anbefale den, da der er masser af blomster, haver og spændning i den.
Kort fortalt, handler den om en amerikansk landskabsarkitekt som rejser til Sissinghurst i england for at studere Den Hvide Have men falder over en gammel dagbog og så ruller der sig en lille krimi sig ud i havemiljøet ...
Biblioteket har den, og ellers er det Forlaget Rosenkilde der har udgivet den, og den kan også købes på nettet hos flere boghandlere.
Så til min egen have ...
Nordvestbedet ved gavlen af huset er under forandring, og der bliver tilføjet en hel del nye planter og nusses og pudses af. Her kommer nogle af planterne:
Syrenhortensia Early sensation har fået fodfæste i nordvestbedet og viser sin dejlige blomsterstande endnu.
Den går igennem tre farveskift i løbet af blomstringen.
Billedet lånt hos kridtvejsplanter.dk
Bredbladet Vejbred har selvsået sig fra vest mod øst langs hele bedet og jeg synes de gør sig godt som bedkant og er meget smukke, så de består.
Min hæk af Spiræa ved nordvestbedet har stået i mange år. Den blomstrer midt på sommeren og har nu sat nye blomster.
Heuchera Silver Scrolls
Palace Purple
Black Beauty
I en anden del af haven klatrer clematis og Prydtobak blomstrer.
Clematis Ville de Lyon blomstrer først fra august og har stadig ganske mange blomster.
Den klatrer i en stor Fyr.
I september dukkede der en helt hvid Prydtobak op, ellers har jeg kun haft lime- og purpurfarvet.
Så nu håber jeg jeg når at få frø inden frosten tar den.
Hav en farverig dag
:-D