Haveflora

Haveflora

tirsdag den 25. juni 2013

Havedammen

Udsigt fra Borgen


Maj og juni har stået i projekternes tegn. 

En havedam har været på ønskesedlen i mange år, og i år skulle det så være. Derudover er der blevet lavet "Borgen" som vi kalder udsigtspladsen, der er dannet af det overskydende ler/jord fra udgravningen af dammen. Et højbed 2x1 meter i lærketræ til køkkenurterne, og en trædestenssti af gnejssten er også snart færdig. Et skovbed som jeg tidligere har vist fra, og et birkelundsbed som I også har til gode. Jo, vi har haft travlt!

I dag viser jeg havedam, Borgen og trædestens stien.

Havedammen er på 500 liter, og blev fyldt af regnvand fra eet skybrud. Vi koplede en dykpumpe i en vandtønde til dammen.


 Et lille vandfald til at give den her i haven, eftertragtede stille kluk-kluk lyd af vand


Fint besøg har der også været; en butsnudet frø tar sig et eftermiddags bad ;)

En iris i dammen er sprunget ud 

 Der er småting som skal laves endnu: vandslangen fra pumpe til vandfald skal lægges under sten. Det samme med elledning. Flere kantplanter skal der til for at dække bassinkanten mm.




Ved foden af Borgen, er der plantet geranium Phillip Vapelle som vil blomstre fra juli og resten af sommersæsonen. Den får lillablå blomster og bliver ca. 40 cm høj

Sommerfugleblomst i krukke

Helles, alias Havetrolden, stentøjs spirer står godt ved vankanten imellem trædebrejner og engkarse

 Trædestensstien af gnejssten. Her blev der ret mudret og glat om vinteren pga. den meget ler i jorden og trafik af fødder og hunde, så nu skulle det gerne blive bedre at færdes her

 Borgen er flittig brugt af vores hunde og kat. Ja, nærmest så meget at vi endnu ikke, har sat stole og bord derop, da det vil forstyrre deres leg og dasen deroppe. Meeen, vi skal nok få indtaget Borgen ;o) !!

Rigtig god sommerdag

:-D