Haveflora

Haveflora

torsdag den 10. maj 2012

Dejlig regn - uff snegle!


Skønt med regn i går og i nat! Desværre dukkede dræbersneglene frem, og så går jagten! Jeg plejer at hakke dem over med en håndskovl men i går købte jeg for første gang ferromol, så det vil også blive taget i brug men kun moderat, da jeg også har vinbjergsnegl i haven.


Denne bunddække er køn med hvid/grønne blade og se hvor flot blomsterne er, når man kommer tæt på!




Jeg tror det er en japonika den hedder, der blomstrer overdådigt med hvide skønt duftende blomster.



tirsdag den 8. maj 2012

Jernbænken i skvalderkål


Jeg fik for en del år siden foræret denne gamle jernbænk med bord og stole til. Desværre er bænken tæret igennem, så man ikke kan sidde på den, så nu står den til pynt og til fodersted til fuglene i stedet.

Jeg har tænkt mig at købe klematis til at vandre rundt på den. Det vil da se kønt ud, ikk! Det er i øvrigt enormt smukt når skvalderkålen blomstre omkring bænken, når den tid kommer.




Indianer-tulipan


Rabarberen er lækker nu!


Magnolia i morgensolen



Snebold eller viburnum burkwoodii dufter vidunderligt.





Levesia købte jeg i Silkeborg på torvet. Den er skøn!


Spansk magurit i krukke på flise-terrassen





Kender I navnene

Jeg har fået denne yndige klokke af en kær veninde men kender ikke navnet. Er der nogen der kan?
Den er ca. 40 cm høj.




Denne hvide fine sag er dukket op i græsset, og den kunne jeg også godt vide hvad det er for en.
Er der nogen der kan hjælpe?




mandag den 7. maj 2012

En tur i Lille Malund

Her er lidt stemnings billeder fra Lille Malunds Have som jeg besøgte i sidste uge efter anbefaling fra Lisbeth. Det var en skøn oplevelse, da haven er utroligt varieret beplantet, og mange af planterne jo er gamle, helt tilbage fra 1962, mit fødeår i øvrigt. Jeg vil besøge haven igen, når jeg er på de kanter det sikkert og vist, og gerne når roserne står i fuld flor.

Rhododendron Haven som ligger tæt ved må vente til næste gang jeg kommer. Min nakke kunne ikke holde til flere blomsterkig men heldigvis var der også rigtig mange rhodo'er at se i Lille Malunds Have. Så fik jeg jo også anbefalet Viborg Borg- og bibelhave af Dorthe, dem vil jeg også besøge.



















De sidste to billeder herover, er Trillium. Netop disse to købte jeg med hjem til haven plus et par Iris.

Denne smukke mis fulgte os igennem ruden på vores vej ind i den Japanske Have. Jeg tror efter størrelsen at dømme, at det er en Maine Coon eller Norsk Skovkat.






fredag den 27. april 2012

Til fastlandet


Jeg drager til dette dejlige sted i hjertet af jylland i morgen, og skal nyde nogle dejlige dage i sommerhus.

Planen er også at besøge en rhododendronhave i nærheden af Tørring med mere end 600 rhodo'er! Mon ikke jeg lige skal huske kamera og lidt plantepenge :-)

Er der nogen som har andre forslag til havebesøg i området midtjylland? Så skriv endelig dine forslag!




torsdag den 26. april 2012

Stenbed og at slutte fred

Jeg har en lille skrænt som blev til, da der blev gravet ud til tilbygning på huset.
Endelig blev der lagt lidt større sten, og det er der kommet et lille stenbed ud af. Jeg arbejder stadig med det, og det er hyggelig beskæftigelse, da det også er anderledes end at plante flade bede til. 

Som kan ses, er der skvalderkål bag stenbedet og alle mulige andre steder i haven, jeg har sluttet fred med skvalderkålen, da jeg alligevel ikke har resourcer til at holde det nede ; enten spiser jeg de nye skud i salaten eller også glæder jeg mig til de smukke blomster :-)






Mahonia blomsterne er sprunget ud, og så blir bierne også glade, da de elsker nektaren fra dem.



Magnoliabuskens blomster er også på vej nu. 


Så har jeg købt en ny klematis. Den er meget smuk synes jeg, og skal klatre på hundehegnet.


Purpur farvet syrener på spring.




Bærerne på cypressen har en utrolig flot pink farve.


og så luskede Honey lige forbi tulipan- og akelejebedet.

tirsdag den 24. april 2012

Bregnen ruller sig langsomt ud


De nye blade ligner små væsener.



Blade fra sidste år kunne næsten være fuglefjer.




Terrassen og kringle



Udvidelsen af syd-terrassen blev færdig i weekenden.
Jeg fik taget et foto i går aftes.


Her arbejdes der på den.


Og så en sjov kringle; Blåregnen laver krølle på sig selv.




lørdag den 21. april 2012

Purpurblomst-træ i krukke


Min første tulipan i år.






Træet i krukken fik en hård medfart i januar; jeg nåede lige akkurat ikke at tage purpurblomsttræet, Tibouchina urvilleana, indendørs før frosten tog alle bladene og knopperne.

Men det er sket før, og det kommer sig, omend langsomt. Ærgerligt var det, da det lige skulle til at blomstre med store mørklilla blomster.


Her kan læses mere om træet:












Ly i drivhuset


Det er dejligt at have et drivhus når det regner. 
Jeg søgte ind for lidt siden, og snuppede lige et par billeder





Lathyrus, tallerkensmækker og prydtobak i forgrunden.







torsdag den 19. april 2012

Iceberg og Rhapsody in blue


Jeg har lige været ude og klippe Iceberg og Rhapsody in blue ned til 15-20 cm. Har ikke turdet før pga. frost - for få dage siden var der -5c her men nu er dronningens fødselsdag jo ovre så mon ikke det går!?



Rhapsody in blue. De to roser står sammen på en sydvendt lille skænt som jeg nok skal vise når de blomstrer.
Billederne har jeg lånt fra rosertilhaven.dk, hvor jeg også har købt roserne sidste år.




Annex terrasse


I går fik jeg ryddet op på min lille annex terrasse, så det er lidt hyggeligt at sidde der.
Så mangler træet bare en gang rensning og olie, og så selvfølgelig blomster i potter :-)

Anemoner

Jeg var i skoven i går, og anemonerne, altså!     
         

Hvide duftene blomster på spring. 
Busken hedder et eller andet "burwoody".

mandag den 16. april 2012

Sort Dahlia



Se lige denne næsten sorte Dahlia - er den ikke smuk!? Billedet er lånt fra www.tulipsinthewoods.com

Sissinghurst

Her er der sørme frost til morgen! Et par grader vil jeg tro. Har tjekket de små planter i drivhuset, og umiddelbart er der ikke skader men det kom lidt bag på mig, så jeg havde ikke dækket af med bobleplast.

Jeg kan ikke lige komme på min Mac computer og lægge billeder op, da jeg ikke lige kan få musen til at fungere, og jeg er ikke lige til at rode med den lige fra morgenstunden. Så nu skriver jeg fra min tro følgesvend, Ipad'en.

Ipad'en er i øvrigt gennial når man som jeg helst skal have nakkestøtte for at bruge computer. Jeg ligger næsten halvt ned med pudde i nakken i sofaen. Jeg kan desværre ikke lægge fotos op på bloggen fra den, men må som sagt på en "rigtig" computer.

Ipad'en har en super app ( lille program), Iplayer som er lavet af BBC tvselskabet. Her kan jeg podcaste ( se programmet lige når jeg har lyst). Jeg har lige set en programserie om Sissinghurst under forandring. Adam Nicholson, Vita Sacksville West's barnebarn, bor på Sissinghurst med kone og to børn men har ingen kontrol med slottet og haven da The National Trust fik overgivet det i 60'erne. I serien på 8 afsnit, følger vi hans og hans kones kamp for at bringe noget af det gamle Sissinghurst tilbage; genindføre landbrug, kvæg, høns, køkkenhave m.m. Serien er virkelig interessant hvis man facineres af stedet og/eller Vita Sacksville.
Iphones kan også afspille serien via Iplayer.

Nu vi er ved Sissinghurst, vil jeg også anbefale en bog, jeg har læst:
"Haven ved Sissinghurst" af Stephanie Barron.

En hyggelig krimi med en garntner i hovedrollen, hvor vi bevæger os i miljøet, haven omkringen slottet, og især Virginia Wolfs sidste dage.