Haveflora

Haveflora

fredag den 16. august 2013

Blå herligheder... med ekstra pynt

Da jeg havde lagt billeder ind på mac'en, blev jeg overrasket over at finde denne fine sværmer på den kongeblå Ridderspore. Den gemmer sig godt med farver ligesom riddersporens midte. Men det gjorde da bestemt ikke noget at den kom med :)

Den lyse næsten metaliske blå farve er meget flot.



 Etårig ridderspore i azurblå

 Dobbelte som jeg har byttet mig til i år

Det er ikke kun mig der kan li de kornblå Lobelia. Frøer dukker op alle vegne.

Hav en skøn dag

:-D

tirsdag den 6. august 2013

Varme farver i højbedet

Sikken det svirrer og sværmer om ørene for tiden! Om dagliljen her ikke mindst.

 I flisehøjbedet er der kommet dejlig gang i blomstringen. Billederne er fra sidst i juli og her i starten af august.

 I den første aftensol er det særligt skønt at betragte bedet.

Den lille middelhavs allium med sin dybe purpurlilla farve.


Løvefodens blomster er smuk sammen med spiræahækkens pinkfarvede blomster.


 Dahliaer

 Dobb. daglilje som jeg har fået af min veninde Trine her i sommer. Den er bare i en skøn varm farve.

Solbrud danser i vinden.

De store allium frøkugler er nu også flotte.

 Gul Fredløs og de store Margueritter er fine sammen med bregnerne.
  Inkalilje er nyplantet i bedet.

Nogle blomster falmer mens andre tager over. Den mørke Skt. Hans urt er på vej.


Åh, hvor jeg nyder de vidunderlige sommerdage,
gør I ikke!

:-D



tirsdag den 30. juli 2013

En - så blev de heldigvis to

Inde i mørket under de store sten og bag slangen, gemte der sig en lille hemmelighed. 
Der har nemlig været amoriner i luften! En kvækken i ny og næ har givet pote og min butsnudet frø har fundet sig en mage :-) 
En ihærdig kvækken afslørede dem i går og jeg skyndte mig selvfølgelig ind efter kameraet for at forevige dem på deres bryllupsdag. Nu må vi spændt vente vinteren over for at se om det resulterer i haletudser. Ja, undskyld, det burde vel egentlig hedde halefrøer ;0)

Hr og fru Frø. 
Øhh, hvem er hvem?!?


 Den gang hr Frø var single. Han flyttede ind allerede 5 dage efter bassinet var færdigt

 Der er skam også tudser. Måske er det Tudsie fra sidste sommer?!


Ahhh, dejligt med et bad!

fredag den 26. juli 2013

Det lange østvendte bed


Over havedammen ligger det lange østvendte bed. Det blomstrer overdådigt i år. Vi har vandet det nogle gange men i går fik vi faktisk næsten en hel dags regn, så nu klarer det nok sig selv igen en tid.

Mange af de frø jeg byttede mig til i det tidligste forår danner nu fine blomsterkombinationer med mine roser som vist nok er The Fairy, og toårige som jeg plantede sidste sommer, f.eks. digitalis. Japanske lygter, Salvie, Klematis tangutica og So Many og flere er der også men ikke vist i denne omgang, da de ikke har blomster lige nu.
Og bytteplanter er der også. Alle fra søde havemennesker jeg enten har skrevet med på blog eller FB, eller har mødt i haver og markeder. Kun enkelte er købt. 




Løvemund

Violfrøstjerne



 Hvid fredløs i knop


Montbretia endnu uden blomster


Langsporede akeleleje

Lilla Katost




 Roser, Lathyrus odoratus og hvid Levkøj. 

Voksurt

 Kerbesbær med Kæmpe verbena og Klatre hortensia


 Prydtobak med Matrem



Spydverbena

Solen skinner og jeg må i haven ...

:-D

fredag den 19. juli 2013

Rosenskrænten

 På sydskrænten har jeg fem typer roser og et endnu lille æbletræ. Den første rose her er No Memory.

 No Memory, engelsk storblomstrende som skulle være remonterende og har en skøn støvet blålilla farve og en dejlig kraftig duft. Den har olivenfarvede blade men står faktisk med både olivenfarvede og med rustrøde stængler og blade.. Knopperne på røde side er ikke sprunget ud endnu.



 No Memory har vundet mit hjerte, og jeg vil købe et par planter til til efteråret.

Burgundy Ice er ligeledes også en rigtig smuk rose, og den må jeg også have flere af. Helt vidunderlig er dens dybe purpur farve.

Burgundy Ice


Iceberg er meget holdbar og blomsterig. Den binder de andre roser sammen med sine store hvide blomster. Jeg kan godt forstå denne rose blev udvalgt blandt de ti kandidater til det engelske RHS medlemmers kåring af 100 årets plante. Jeg har haft planterne i nogle år, og er ret begejstret.
Det blev geranium Rozanne der vandt. 



Iceberg og Odyssey er et flot par. Odyssey er ny i haven ligesom No Memory og Burgundy Ice.

Odyssey



Rhapsody in blue har jeg en fire fem stykker af på skrænten. Virkelig en rose som jeg ikke bliver træt af at betragte.

Blå ser Rhapsody in blue ud i skyggen og det rigtige lys.



Hav en skøn er sommerdag 

:-D

tirsdag den 16. juli 2013

Her dases


Under birketræet ved den hvide rosenbusk Madame legras de st. germain, kigges der på skyer og fugle højt under himmelkuplen. Svaler, mursejler, gæs, musvåger, måger, ja, og om aftenen flagermus!
En god bog og kop kaffe kan forlænge opholdet i den vandrende skygge ;) Vejret har jo lige været til det her i juli måned.


Rosen dufter dejligt af sød citron.

:-D