Haveflora

Haveflora

fredag den 1. februar 2013

Lidt fra haven og Plantorama




Min første tur i Plantorama forrige weekend fristede mig til lidt nyt til haven. Denne skønne Kejserbusk har jeg ønsket mig længe.

1. februars tur i haven gav lidt billeder af status que. Der er mange knopper at se på mange af buskene, Juleroserne klarede frosten og står med fine blomster og prydløg begynder at vise sig med små spirer rundt omkring. Der er masser af tegn på forårets komme.

 Birkelunden er skøn at skue med sine sort/hvide stammer på denne årstid



Denne røde Cornel kom også med hjem fra Plantorama. Så skøn i farven er dens grene, og jeg glæder mig til den vokser til, så jeg kan skære og tage med indenfor.


Mahonia står allerede klar med sine blomsterknopper og vil som noget af det første af buskene, blomstre med dejlig honning duft. Bierne elsker dem.

Krokusspirer titter op af jorden og giver løfte om forårets komme.

Hav en dejlig 1.februar

:-D








24 kommentarer:

  1. Ja, snart er det forår og det er vi vist mange der glæder os til. Smuk kejserbusk i øvrigt, den skal du være glad ved - der er ikke meget der blomstrer så smukt som den, på denne årstid.
    Dbh Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias
      Man lægger rigtig mærke til de blomster på denne tid af året, og jeg lister op når jeg læser eller ser andre buske som den, for sikken glæde de spreder :-)
      Havehilsner
      Rose

      Slet
  2. Hvor er det smukt, som foråret viser dig i din have! God idé med en rød Cornel - Plantorama er et dejligt sted at finde inspiration! Jeg må lige have googlet forskellen på Mahonie og kristtjørn, for bladene minder om hinanden ...
    Ønsker dig en go' dag! KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Plantorama har også god kaffe hvis man lige vil på haveagtig udflugt med kaffepause i varme og tørvejr. Men det er svært ikke at købe noget ...;-)
      De kunne vel godt være i slægt, mahonia og tjørnen men ved det heller ikke.
      Kh Rose

      Slet
  3. Hej Rose.Det var da nogle dejlige køb der kom i kurven.Smuk kejserbusk,og den røde kornel står også på min ønskeseddel.Når man ser hvordan det pibler op af jorden,så ved man at foråret ikke er så langt borte.
    Rigtig god dag til dig knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Ja, cornel har mange farver og den har jeg rigtig fået øjnene op for igen. Mine forældre havde den altid i dreres forskellige haver over årene, og jeg husker den godt, og vil gerne have flere.
      Knus Rose

      Slet
  4. Hej Rose!
    Smukke billeder af Kejserbusken og alt det andet forår. Den Røde Kornel er smuk. Jeg har rigtig mange, de er sjove at tage ind nu, og lade springe ud inde. Det er de meget villige til, og ser godt ud med de røde grene og spæde grønne blade. I øvrigt er de virkelig nemme at formerer, bare stik en gren dybt ned i jorden, så slår den rødder helt af sig selv.
    Ha også selv en god 1. feb., i midtjylland sneer det!
    Ønsker dig en god weekend.
    Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Tak for det gode tip med Cornelen - den må nemlig meget gerne blive til flere. Har du andre farver Cornel? Tænk sner det hos dig! Her var også frost til morgen men ingen sne (endnu da).
      Kh Rose

      Slet
    2. Hej Rose!
      Ja, jeg har også en kornel som er limefarvet i grenene, den bliver ikke helt så volsomt stor som den røde. når det bliver lidt bedre vejr, skal jeg ryde et stort stykke med den røde kornel ca. 15x1 m. Det er altså ret vildt når det får fat. Hvis du vil have en kasse stiklinger, vil jeg gerne sende til dig, de kan let pakkes i plastik i en kasse. Så langsom er Post Danmark jo heller ikke. :-)
      Jeg ønsker mig en koreakornel, kender du den? Jeg har set den i en åbenhave i Odder hos "butik Rosen" Den er så flot, og blomstrede helt utrolig på det tidspunk jeg besøgte haven.
      KH. Susanne

      Slet
    3. Hej Susanne
      Sikke dejligt tilbud, hvor er det fantastisk sødt af dig :-D De er sørme også vokset godt til hos dig! Jeg betaler selvfølgelig portoen. Jeg så nogle flotte bede i det engelske haveselskabs magasin hvor de brugte cornelen meget inspirerende. Den kan virkelig højne helhedsoplevelsen.
      På engelsk kalder de den iøvrigt "Dogwood" ;-)
      JO, hvor koreacornelen er smuk! Helt fantastisk og så får den også flotte røde bær og høstfarver. Den er også på min ønskeliste selvom den kan blive 4 m høj og bred men så må noget andet ryge for at give plads til den tid.
      Kh Rose

      Slet
    4. Jeg giver lige besked når det er tid.
      KH. Susanne

      Slet
  5. Hei Rose! Du er heldig som har fått deg Keiserbusk. Den står absolutt på min ønskeliste over planter til hagen. Kornell er flott med sine røde grener, ja. Ha en god dag. Klem Marit

    SvarSlet
  6. Hej Marit
    Måske du kunne få en stikling af kejserbusken hvis du kender nogen i nærheden? Jeg tog stikling af min Magnolia i august og den står nu fint i knop i drivhuset. Måske det går lige så nemt med kejserbusken.
    Klem Rose

    SvarSlet
  7. Dejlig kejersbusk! Og skønt med alle forårstegnene. Det er næsten ikke til at holde ud, synes jeg, at vi igen skal til at have nattefrost. Det er jeg bare slet ikke klar til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Næh nej, jeg havde også allerede indstillet mig på mere milde døgn, det er nok også fordi lyset er tiltaget, at man synes at det snart må vende til det lunere. Godt februar er en kort måned, så vi kan komme i gang med forårsmåneden marts. Får du sået lidt stauder til udendørs? Det hjælper altså at få fingrene i jord..;-)
      Kh Rose

      Slet
  8. Det er dejlige buske du har fundet i Plantorama, og flotte knopper i mahonia. Her er de første erantis ved at springe ud, så nu begynder det at krible i fingrene. Hav en god week-end.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du heldig, May, sikke smukt det bliver! Jeg har kun få erantis.
      God weekend til dig også :-)

      Slet
  9. Hej Rose
    Det var da nogle skønne ting du fik med dig hjem fra Plantorama!
    Kejserbusken har nogle dejlige blomster, den købte jeg sidste år i en dværgudgave. Kornellen med de røde grene, er jeg også glad for at have i haven. Den bliver du glad for! Tak til Susanne for information om, at de er lette at formere. Det vidste jeg slet ikke! Jeg har en kinesisk kornel og har prøvet at tage stiklinger, men det lykkedes ikke sidste år. Men jeg prøvet selvfølgelig igen, om det mon ikke skulle lykkes. Den har de smukkeste hvide blomster, og står utroligt længe i blomst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Tænk at man også kan få kejserbusken som dværgvækst. Jeg må ind og se om du har billeder af den.
      Ja igen guldkorn fra blogverdenen; Susannes tip er alletiders :)
      Kinesisk kornel må jeg også tjekke ud. Ærgerligt den ikke ville slå rødder men heldigvis kan man jo prøve igen. Jeg viser et par stiklinger i indlægget i dag som jeg har succes med.
      god søndag :-)

      Slet
    2. Du vil ikke se den i billede hos mig. Men du kan gå ind på Lønbæk Planteskole og finde den der. Jeg har først købt den i november, så den er ganske ny her også.
      Du kan finde den, ved at søge på navnet: Virburnum farreri fioretta.....
      Jeg vil gå ind og se på dine stiklinger. God søndag tilbage....

      Slet
    3. Tak, Bente, den kigger jeg på :)

      Slet
    4. Hvor er den fin! Og sød vækstform med oseaner af blomster. Den glæder vi os til at se i blomst hos dig ;-)

      Slet
  10. Håber du får mere held med din kejserbusk end jeg, som har måtte bære flere udåndede ud.

    Skønne fotos med forårshåb!

    Kh Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor ærgerligt, Katinka! Jeg håber da det går bedre med min. De synes ellers ikke at stille særlige krav men du skal så prøve at plante dem helt nye steder i haven, hvis der da bliver en næste gang ;)
      God søndag,
      kh Rose

      Slet