Marianne på blogmagasinet HAVEFOLKET opfordrer til at fortælle om vores drivhuse. Her er min lille historie.
Mit drivhus har betydet rigtig meget for mig og i min have. Man kan sige drivhuset kick-startede min havepassion for alvor igen. Jeg købte mit to år efter jeg kom alvorligt til skade med min nakke i 2008 ved en bustur på vej hjem fra arbejde, altså i 2010. Jeg havde brug for at aflede mine smerter og have noget at virkelig interessere mig for i min nye anderledes hverdag. Det skulle nemlig vise sig at jeg ikke kunne arbejde mere. Der var rigtig meget der blev forandret i min hverdag, da jeg fysisk pludselig fik mange begrænsninger, og jeg er stadig meget begrænset af dysfunktionen i nakken (piskesmælds traume, 4 diskusprolaps i nakke og øverste rygeregion og kroniske smerter).
Jeg havde længe ønsket mig et drivhus, og helst et med grønt skellet, så da hem og fix havde et fornuftigt et på 8 m2 og en god pris, lige knapt 4000 kr. tror jeg det var, så var det bare om at komme i gang. Haven skulle nu have hjemmelavede stauder og sommerblomster, og der skulle være et dejligt sted at sidde i al slags vejr! Og så kunne der spares penge ved at lave planterne selv og samtidigt have fornøjelsen ved at se det spire og gro :) Igennem årene her i haven, er der nemlig mest blevet plantet buske og småtræer, næsten ingen stauder.
Drivhuset bliver brugt året rundt. Ved vintertide og i dårligt vejr i sommerhalvåret, bliver der drukket kaffe og hygget derinde. Der vokser en vin som er sat direkte i jorden og ellers står planterne i krukker, potter og kasser. Om vinteren står der oliventræer og stiklinger til overvintring.
Om foråret starter drivningen af de frø som er blevet forspiret indendørs eller købt som halvstore planter, f.eks. tomater og agurker. Når planterne har nået en passende størrelse i drivhuset, flytter de videre ud i havens bede og krukker. I år forspirer jeg for første gang med vækstlampe indendørs men mere om det i et senere indlæg.
Der er endnu her midt i april ikke kommet særligt mange forspirede planter ind i drivhuset, faktisk kun lathyrus og nogle rodformerede Geranium, selvfølgelig fordi temperaturene først her i weekenden begyndte at stige til rigtige forårstemperaturer men mon ikke snart nætterne også snart når tålelige grader, så jeg kan komme planter derind uden at være bange for nattefrosten vender tilbage. Det er vi vist mange der håber :)
Drivhuset bliver vasket med brunsæbe forår og efterår
Jeg tager bunden ud af Årstidernes trækasser og stabler dem som reoler. Deri står bakker og potter med forspirede frø og planter. Der står også meget på fliserne.
Her er der godt gang i væksten
Tallerkensmækker, Lathyrus og Prydtobak
Vindrue
Sommer og alt står frisk om drivhuset. Drivhuset er placeret i den nordlige ende af haven for at få mest mulig sol.
Den lille skovhave anes bagved drivhuset
Her har bordet og stol måttet vige pladsen for forspiringen, og er blevet rykket udenfor
Staudelathyrusen har selvsået sig derinde
Drivhuset får også aftensolen
Efteråret er så småt ved at melde sig. Birkelunden står i øst.
Vinter og fugtigt vejr, og et ret tomt drivhus. Der er dog stiklinger og oliventræer derinde
Vinter
Snart er drivhuse fyldt med planter igen og et nyt haveår begynder for alvor.
Hav en dejlig forårsdag
:-D
Der ser dejligt ud i dit drivhus. Jeg har nu haft mit i 1 år, og jeg glæder mig over det hver dag. Skønt at kunnne sidde og drikke kaffe derude, og også bruge det til både forspiring, og dejlige grøntsager. Mit er også grønt.
SvarSletJa, er det ikke bare dejligt at ha drivhus! Der er mange timer hen over året man kan have glæde af det. Jeg må lige over på din blog og se dit :-)
SletKh Rose
Sikke en dejlig historie om drivhuset, der blev din store glæde efter ulykken - men så trist at du har fået blivende mén! Du giver mig virkelig lyst til at få et drivhus selv, og så skal det være grønt lige dit. Det er meget smukke billeder! KH
SvarSletJeg kan godt forstå, du er glad for dit drivhus. Som du sikkert har set på min blog, elsker jeg også at sidde i drivhuset. Det er så hyggeligt- med sådan et minimiljø.
SvarSletI øvrigt kan jeg rigtig godt lí , det lille røde træhus.
Godt at du fik dit drivhus Rose, for jeg kan da godt forstå, at det var vigtigt at få noget andet at tænke på i din situation. Det ser dejligt ud, og du har stor glæde af det, kan jeg se og forstå.
SvarSletFor øvrigt ser din have skøn ud, jeg synes ikke rigtigt jeg har set overbliksbilleder før.
Kh
Lisbeth
Det er et flott drivhus du har! Det er godt å ha noe annet å tenke på ja, når en ikke kan arbeide mer. Det er meget pent i din hage :-)
SvarSletKlem Marit
Hej Rose.Skønne billeder af dit drivhus.Dejligt at du kan slappe af derinde.
SvarSletOgså dejligt endeligt at se et overblik over din have.......der ser rigtig hyggeligt ud.God aften knus Jette
Du har en hyggelig og frodig stemning i drivhuset, og tænk at du har hele to haveskure eller er det pavilloner?
SvarSletGodt at du fik dit drivhus, selvom du må jo have nogle begrænsninger i hvor meget du kan lave, men haven kan lindre meget:-)
Dejlige billeder, Rose! Og godt at vi har haven der kan give os noget andet at tænke på når vores hverdag bliver anderledes end vi havde planlagt ...
SvarSletSkønne skønne billeder fra drivhus og have - Ja hvad skulle vi gøre uden vore drivhuse ;o)
SvarSletDejlige billeder! rigtig skønt at se et helt år i huset. En trist fortælling om din ulykke og følgerne herfra. Ja, vi må huske på, tilværelsen kan ændres på et øjeblik, lige når man mindst venter det.
SvarSletDejligt at du trods alt kan finde kræfter til haven. Måske kan du på de mindre gode dage nyde haven og yde på de gode. Rigtig god dag til dig.
Kh. Susanne
Tusinde tak for Jeres utroligt søde og deltagende hilsner :-) Heldigvis har drivhuset, haven, bloggen og ikke mindst Jer dejlige blogvenner og alt hvad det fører med sig af frø- og plantebytte, havebesøg og meget mere, givet mig et nyt kapitel i mit liv som jeg nyder i fulde drag hver dag.
SvarSletOg heldigvis findes der smertestillende og kiropraktor ( hende ser jeg næsten hver uge for tiden ;)) og det gør at jeg har det godt i min hverdag, og kendte man mig ikke rigtig godt og vidste man ikke jeg havde skaderne, ville ingen nok opdage det. Man må lære selv at sige fra og til i forhold til hvad man kan klare.
Nu er foråret her endelig, så nu sker der en masse nyt - vi må ud at nyde det :-D
KH Rose