Haveflora

Haveflora

tirsdag den 7. maj 2013

Skønne travle dage og Vidunderblomster


Vidunderblomsten blomstrer i mit drivhus. Købt som rodstikling i marts og stået i vækstlys indtil for to uger siden hvor den blev flyttet i drivhuset. Den er 80 cm høj og har et væld af knopper.


Der sker så fantastisk meget dejligt nu i haven og drivhuset, at jeg næsten ikke kan følge med. 
Jeg har godt nok problemer med at få helbredet til at følge det tempo jeg så gerne vil. Har dage med rigtig mange smerter  men hvor der er en vilje er der en vej, så jeg klør på med prikling, vandning og alt det andet dejlige i haven, og indlægger mange pauser på langs i solvognen. Desværre har jeg så ikke så meget overskud til at blogge, nær så meget som jeg gerne vil.


I søndags var jeg til plantemarked i Kgs. Lyngby og sikken dejlig begivenhed med forbløffende antal deltagere med alt hvad det grønne hjerte kan begære. Og jeg sagde hej og udvekslede planter og hyggelig plantesnak med flere af de søde havebloggere. Anne Mette, Gro, Jette, Trine, Lene, Signe, Lisbet og flere til var der.

Jette, mit lille gods, havde gravet to flotte hosta op til mit skovbed. Nøj, hvor blev jeg glad :-)
Anne Mette, CuginaK, havde lækre geranium phaeum til mig plus en hvid katost og enda lidt forskellige frø, så fine eksemplarer! Phaeum skal hjælpe mig i kampen mod skvalderkålens angreb i skovbedet.
Trine, Mors have, fik jeg byttet planter med.

Jeg havde selv lidt forskelligt med at bytte med, bla. porcelæns ærenpris, indianermynte, natviol, haveklinte.



Hjembragt fra plantemarkedet

2 Iris "Purple Palace" og en mørk fløjls lilla
Storkonval
4 Bispehue
6 storkenæb plus tre fra Anne Mette
2 Stjerneskærm
2 Hosta

Jeg tror der var flere men kan ikke lige huske dem lige nu.

Pileflet var der også på markedet

I haven


Ny lavet højbed i lærketræ som bliver brugt som mistbænk en tid endnu. Det har fået plastvinduer over, og hævet lidt i den ene ende så solens stråler har den rigtige indfaldsvinkel

 Et kig ned i mistbænken. Snart bliver planterne plantet ud i bedene og højbedet fyldes med kompost og så skal der gang i køkkenurterne.

Der er stadigt trængsel i drivhuset 

Rosenslynger. 
Den eneste der blev til noget men det er jeg så også rigtig glad ved, 
da det er første gang.

Trillium er så smuk. Der er to hvide på vej bagved. Jeg troede en tid den var gået til i vinteren. Men heldigvis fik Marie ret - den kom skam op igen :)

 Kejserkrone

Næste bed som skal beplantes med mange af de nye planter i driverhusene.

I må have en skøn forårsdag

:-D










18 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende at se alt det, du har i drivhuset og dejligt at læse om plantemarkedet i Lyngby - det er en rigtig god idé med disse plantebyttedage! KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Markedet var et sandt mekka for entusiaster og meget var til lave priser. Nu mangler vi bare lidt regn om natten til at vande alt det grønne og de skønne blomster. KH

      Slet
  2. Jeg tror ikke jeg så dig på billedet hos Jette, havde du gemt dig :)
    Det er ok, du ikke får blogget, du er nødt til at økonomisere med dine kræfter, det forstår vi godt. Dejligt at du kan prikle og nyde din have. Det var fine planter, du fik med hjem fra Lyngby.
    Det første billede af Kejserkronen er meget smukt. Smart mistbænk du har fået.
    Kh
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har nok lige forladt standen for at tage hjem, da jeg kan se billedet er taget hvor Trines plantebakker er tomme og det må være sidst på arrangementet.
      Tak, Lisbeth :-) Ja, vi kender alle godt det med at ville meget mere end vi kan overkomme. Jeg synes jeg lige ville gøre opmærksom på jeg ikke har mistet interessen for blogverdenen. Havebegejstringen er omend størrer end nogensinde.
      Kh Rose

      Slet
  3. Hej Rose,
    Har heller ikke selv været for aktiv på bloggen.
    Sikke det gror hos dig. Det ser godt ud og det nye højbed bliver godt.
    Dejligt at du kom på plantemarkedet. Jeg havde huset fuldt af gæster, så måtte
    være derhjemme.
    Skønne planter du har fået fat i.
    Dine Rosenslynger ser enormt fine ud.
    Smuk vidunderblomst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      Det er en vidunderlig tid nu men også travl for mange. Det var spændende at være til marked, og mon ikke du kommer af sted til næste gang ;)
      Skønt der er så meget at se og dufte til i vores haver.
      God søndag
      Kh Rose

      Slet
  4. Hei Rose!

    Hyggelig å høre fra deg igjen! Skal si du har fått kjøpt deg mange flotte planter.
    Det er virkelig trangt om plassen i ditt drivhus! Godt at plantene snart kan komme ut derfra.

    Klem Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marit
      Tak :-)
      Det er dejligt at endelig kunne plante ud nu i bedene, selvom det nok kniber lidt hos dig endnu. Jeg har plantet haveklinte, voksurt, lupin og klokkeranker i bedene.
      God søndag, klem

      Slet
  5. Hej Rose
    Dejligt at høre, at du har haft en dejlig dag. Man bliver altid så glad, når man får nye planter. Din vidunderblomst er absolut vidunderlig!! Nu kommer regnen og får alting
    til at blive mere frodigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      De skønne planter minus iris er sat i jorden og gør rigtig glæde. Vidunderblomsten bliver nok i drivhuset da den dufter helt fantastisk, og det er skønt at få suset når man træder derind :)
      Ja, hvor har regnen gjort underværker for væksten!
      God søndag :-)

      Slet
  6. Hej Rose
    Ja jeg var der også, og fik slet ikke hilst på dig! Øv det er jeg da ked af. Men der skete så meget på en gang og så dukkede min datter og svigersøn også op, så måske derfor. Vi må mødes en anden gang. Vi har forsøgt før at mødes!
    Findes der noget bedre end planter i trængsel.....det ser skønt ud i dit drivhus!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Nåh ja, var det ikke Mathildestien vi også kunne have rendt ind i hinanden! ;) Sommeren er lige begyndt så måske der bliver en anden anledning til at hilse.
      Det var min første gang i Lyngby men ihvertfald ikke den sidste; hold da op hvor var der mange fristelser! Jeg er gang med at hærde småplanterne af udenfor om dagen, så det varer ikke længe før de aller fleste er plantet fra drivhuset.

      Slet
  7. Hej Rose.Hvor fik du mange dejlige planter med hjem til dit skovbed.Dejligt at vi kunne mødes og udveksle planter.Du må vise dit bed,når du har fået plantet det til.
    Jeg synes at jeg har meget i mit drivhus der mangler at blive plantet ud i haven.
    Men kan da godt se at du har rigtig meget i dit.Det er et stort arbejde.
    Men rigtig god arbejdslyst med det hele knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Dine hosta er godt på vej nu, og bedet bliver mere og mere frodigt nu. Der kommer flere billeder.
      Jeg er glad for vi er to her til arbejdet i haven ellers havde haven set helt anderledes ud. Det bliver så dejligt at se de små planter som vi har passet og plejet, vokse sig til og blomstre, ikk!
      Også god arbejdslyst til dig! Knus Rose

      Slet
  8. Sikken et blomsterflor i dit drivhus - er det med tilskudsvarme ?
    Haveplantedage er geniale, jeg håber jeg en dag får mulighed for at deltage i nogen.
    Mistbænken leverer da en overflod af planter, kan jeg se. Hav en dejlig dag. Nu med regnvejr - heldigvis. Vi haveelskere er nok enige om, at haven har skreget på vand i ugevis, jeg har i alt fald båret de første 200 kander fra brønden og rundt i haven.
    Hilsen Lisa

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisa
      Nej, drivhuset er uden varme. Planterne er blevet dækket med fiberdug om natten. Og så er de i øvrigt forspiret indendørs under tilskudslys. Vi er færdige med at prikle dem alle, sp nu kommer de fleste ud og bliver hærdet om dagen, så de snart kan plantes i bedene.
      Det har været perfekt med den regn vi har fået på det sidste, og også at det har været let overskyet. Så har de tørstige planter i haven endelig fået vand og vi har igen fyldte vandtønder til vankandevandning. Det kan nemlig hurtigt blive et sejt arbejde at skulle rende med 200 kander!
      Rigtig god aften,
      Kh Rose

      Slet
  9. Kære Rose,
    Hold nu op sikke en aktivitet. Ikke så sært hvis nakken brokker sig, det tror jeg også min havde gjort efter sådan en indsats. Men hvor ser det bare godt ud alt sammen! Nu glæder jeg mig endnu mere til at gense din have. Og sikke mange gode ting du fik med hjem fra markedet. Jeg holder lidt lav profil inden det går løs i England den 21. maj, det skal nok blive både dyrt og dejligt :-)
    Kram Helle

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Helle
      Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det skulle gå hvis ikke vi var to om haven! Jeg laver kun de allermest lette opgaver men derfor er det en lyst, at få nye projekter på banen og færdige.
      Der er nu en havedam på bedding ;0) Den glæder jeg mig enormt til, da det har været et ønske meget længe.
      Du er bare så stang heldig at du skal til Chelsea! Og så netop i år med de 100 år. Det engelske magasin The Garden har været fyldt med artikler de senere månder om begivenheden, så jeg har rigtig svælget mig i dem ;)
      Jeg håber jeg finder muligheder på nettet for at følge lidt med Live når det går løs. Glæder mig til at få tilbagerapportering når du kommer hjem mættet af blomster- og havefloret :-D
      Kram Rose

      Slet