Pindgrisling besøg og andre fornøjelser

Lille ven her måtte en tur i handsken og flyttes lidt uden for hundenes rækkevidde. Den er ikke meget størrer end min håndflade. Den kniber øjnene meget hårdt i og håber vist det er hurtig overstået! De 4 pindsvin jeg ser i haven, gnasker gladeligt blommer i sig, og også kattemad som jeg lægger ud til dem. Ofte ses de om dagen, da de har travlt med at æde sig fede nok til at klare deres snarlige vinterhi.

Ballonblomsten Platycodon er en staude, som gerne vil stå et tørt solrigt sted i haven.

Hvid Hjulkrone såede jeg ret sent men det har ikke været noget problem, da alle planterne er kommet i blomst. Jeg har tidligere kun haft den blå i haven.

Til sidst et andet dejligt besøg for tiden, Admiralsommerfugle som især søger nektar på Sct. Hans urt, nu hvor Sommerfuglebuskens blomster holder pause. Jeg håber den kommer i blomst igen, da jeg har nippet de afblomstrede hoveder af.

Hav en dejlig blæsevejrs dag

:-D

Fristende frugt, bær og blomster

Victoriablomme, det er guf! Jeg har været i tvivl om navnet på mit træ men Lene, Bag Havelågen, havde et dejligt indlæg om sit med et flot billede af træet, og så var jeg ikke i tvivl længere; mit er den samme type blomme. 

I drivhuset er der nu masser af små søde blå druer af typen Vitis vinifera Marechal Foch. Druerne er ikke ret store men smager himmelsk.

Kerbesbær er meget flotte men giftige for os mennesker. Solsortene elsker dem derimod, og ikke længe efter de er modne, er buskene rippet for bær.

Snebær er jo også giftige men igen er det kræs for havens fugle. De får dog som regel lov til at sidde til et stykke tid ind i efteråret.

Clematis Montana Grandiflora har smukt grønt løv længe efter den blomstrer i maj.

Min blev kraftigt, for kraftigt, beskåret sidste år, da stænglerne var begyndt at vokse ind i huset under taget, og kom derfor så sent i gang dette år, at den ikke fik sine hvide blomster i maj.

Sct. Hans urten her, har jeg gået og kigget på hele sommeren, når jeg gik tur i skoven. Det hænder tit der bliver smidt haveaffald (og det der er meget værrer!) i skovkanterne, og gruppen af Sct. Hans urt stammer fra sådan et afkast. Nu viser de jo deres farver, og denne havde jeg ikke, så jeg tog en håndfuld stilke med hjem og har plantet dem et solrigt sted. De slår jo nemt rødder.

Min Syriske Rose er med flere lag kronblade og er lidt dusket i det, og er efterhånden på en 10 års tid, blevet til et lille træ ved annexet.