Haveflora

Haveflora
Viser opslag med etiketten tulipan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tulipan. Vis alle opslag

mandag den 15. juni 2015

Iris, Geranium og Akeleje glæder



Den lysegule iris har jeg rigtig set frem til skulle springe ud. Det er en gave fra Tina med bloggen L & E Blomster og nøj, den er da smuk! Der er syv blomster nu og flere knopper tilbage, og vild kørvel og rød Havemelde gør dem fint selskab i bedet.

En anden iris som glæder i manges haver lige nu og også i min, er den blå sibiriske iris.

Geranium er der mange af i blomst nu og her kommer en række samt lidt akelejer for at spæde lidt andre sorter til.



En af de sidste Greenland tulipaner gav irisen en kontrast forleden.

Joe på Hundeborgen som vi kalder brostenssiddepladsen, da hundene holder meget af at ligge der og holde udkig. Geranium Philip Vapelle omkranser borgen sammen med løvefod.


Philip Vapelle er fyldt med små hår på stilke og blade, og bladene er bløde og tykke - de er skabt til varme og tørre forhold.



Geranium Patricia er også til sol men får også halvskygge i løbet af dagen. Den har fået et megablad i midten af planten som er er halvanden gang størrelsen af min hånd!

Patricias magenta farve er meget lækker og går igen i flere af mine Geranium, f.eks. Dragonhart som dog ikke er sprunget ud endnu.

En dejlig sartfarvet akeleje set fra bagsiden. Utrolig smuk også fra den side, ikke!
Og her nedenunder en lille gruppe af dem.



Denne skønne Geranium fik jeg af Anne fra Regnspovehaven sidste år da jeg besøgte hendes rigtig flotte have. Jeg kender ikke navnet men så den omtalt i nyhedsbrevet Havenyt.dk som en gammel sort som ses ofte i gamle haver. Jeg er ihvertfald helt vild med den og se, syv blomster på én gang!

Sommerskies en dejlig dobbelt Geranium som kom til sidste år og er plantet i et af rosenbeddene. Den er ret høj 50-60 cm og helt strunk i væksten. Har sat mange blomster.

Den dybt blålilla er meget tidlig, allerede i april sprang den ud men jeg husker ikke navnet. 


Endnu en jeg har fået foræret, Phaeum Samobor, af Anne Mette fra bloggen CuginaK. Jeg er meget glad for den da den er meget smuk og jeg kan kun give Anne Mette ret i at den stærkt kan anbefales at plante hvor du vil have bekæmpet skvalderkål. 

Geranium Macrorrizum er også eminent til at holde skvalderkålen væk, og kan ligesom Phaeum også plantes i skyggen og på tørre steder.

Geranium renardii købte jeg på Lyngby plantemarked og er i familie med Philip Vapelle. Rigtig sød med de fine striber.

Baby Blue springer ud i maj og fortsætter ind i juni og er et smukt syn med sine meget store blå blomster.

Geranium nodosum Clos de coudray har jeg i skyggen hvor de små blomster lyser op.

Langsporede akelejer holder længe i haven. Sidste sommer havde jeg blomster helt ind i august.

Tiny Monster breder sig godt ud og fletter sig gerne ind imellem andre planter.



Sidst men ikke mindst den flerdobbelte akeleje som var i haven da jeg flyttede ind for lige ved 20 år siden. Der kommer twist og flamingo dans i tankerne når jeg ser på den. 

Rigtig god dag :-D

tirsdag den 29. januar 2013

Hjertevarme tanker




Med mit lille bidrag af blomster, vil jeg også gerne sende mine varmeste 
og hjerteligste tanker til alle som kæmper med sygdom.

Knus
:-)
Rose





tirsdag den 22. maj 2012

Tudsie

Jeg synes, jeg må præsentere min lille drivhus-hjælper: Tudsie.
Jeg ved godt der er nogen af jer der sikkert lukker øjnene og hopper videre til en anden blog men jeg elsker tudser!

Tudsie har overvintret i mit drivhus, og gør stor nytte igen i år med at fange bænkebidder, snegle og andet småkryb. Jeg fodrer den også men kan endnu ikke håndfodre men dropper forsigtigt ned til den hvad jeg lige finder. Tudsie er nemlig ret sky endnu, den er ikke så gammel og erfaren med os mennesker, Tudsie er kun fra sidste år.

Tudser kan blive rigtig gamle; 50 år! Så det kan blive et langt venskab ... ;-)


Tudsie er ikke nem at fotografere, da den gemmer sig det meste af tiden.




Her sidder jeg for tiden og indtager min morgenkaffe.






Klematis Rubens i fuld sving på brændeskuret.




Mit eneste og lille æbletræ har fået fem blomster. Det består af to sorter, Golden Delisius og en anden jeg ikke husker. 
Det har hegn om for at hundene ikke skal tro de bare kan brugge det til tyggepind :)





torsdag den 17. maj 2012

Det sarte og fine







10 cm høje Multi Flora rose med mini blomst. 
Den er kommet indenfor i stuen nu for jeg bedre kan nyde den.






Tulipanen overraskede mig med sin sarte farvetegning.




Saxifraga



Porselæns Ærenprisen er kommet til haven dette forår, og jeg er rigtig glad for dens smukke, delikate blomstring og flotte statur.
 Lime hosta i baggrunden.




mandag den 14. maj 2012

Pink nedslag





Hagley Hybrid er den klematis som skal klatre på krumelure jernbænken.


Naboens æbletræ kan jeg nyde fra min egen have. Den er skøn!


To af mine Klokkeranker er blevet plantet ud på syd-terrassen.