Haveflora

Haveflora

søndag den 29. juli 2012

Besøg, Klokkeranke og vild Pileurt

Jeg havde sørme uventet besøg af min ven Tudsie på terrassen forleden. Den foretrak til skyggen under bænken men jeg synes alligevel jeg hellere måtte indfange den og putte den nedenunder til den fugtige skygge under brædderne, da der var 26C i skyggen på selve terrassen!




Lidt Klokkeranke opdatering. Blomsten er ude af hylsteret nu til morgen, ser ikke færdigdannet ud, mon det bliver en hvid?




Vild Pileurt danner et tæppe under det i foråret flyttede japanske ahorn træ. Pludselig var det der bare. Dejligt når man får overraskelser af de gode :-)

torsdag den 26. juli 2012

Roser igen


Jeg vil vise Jer en gammel og en ny rose i min have plus en smule blandet. Den gule kender jeg ikke navnet på. Det er en slyngrose, omkring 15 år gammel, måske derfor den ikke har trivedes de sidste 2-3 år. Men ganske smuk er den.






På vej til den gule rose i morges, fangede frøstandende fra skvalderkålen min opmærksomhed ved vasketøjet. Et fint lærred ;-)





Coral Dawn er købt som barrodet i april og sat i krukke på sydterrassen. Jeg har været spændt på om rosens farve ville være for pink til væggens husmandsrød men det er jo fint med det match. Det er også en slyngrose og den har fået espalie til at hjælpe på vej.

Strandrosen har stadig blomster. Jeg plukker de afblomsterede til sidst på sommeren, så der bliver ved at komme knopper. Hyben får vente lidt endnu.



Til sidst lidt krukker med purpur prydtobak, hornvioler, tagetes og lav pink dahlia. Bagved står en solbærbusk med masser af solbær.

Endnu en højsommerdag har vi fået i gave,
jeg vil ud og nyde den igen

:-D


onsdag den 25. juli 2012

Snart ses klokker

Jeg har Klokkeranke tre steder i haven som jeg såede i februar. Jeg såede i farverne lilla, rosa og hvid. Jeg forærede flere væk da de var små planter og havde ikke sat etiketter med farver ved, så jeg ved ikke hvilke farver, jeg har tilbage. Det må blive en dejlig overraskelse ;-) De er vokset vældig fint til og de flotte blomsterknopper står nu lige på spring.












Det bliver en dejlig varm dag, 28 C er lovet, så der bliver nok ikke lavet så meget i haven.
I ønskes den bedste havedasedag!

:-D


torsdag den 19. juli 2012

Urtehave på Kronborg og krukker

Når man  går rundt på Kronborgs store omliggende arealer og nyder de mange skønne bygninger og kig ud over hav, voldgrave og havn, er det sjovt pludselig at støde på en lille urtehave klemt ind i et hjørne bag længen med stenhuggeriets værksted. 
Her er også en til at passe på den. Det flotte stenhovede står lige ved. 
Her er bord og stole, så der holdes nok nogle tiltrængte pauser i det hårde arbejde.


Bedene er sat med store granitstens imellem. 








Der er skønt på kronborg.



Hjemme igen i min have

Her kommer billeder fra nogle af mine krukker:


Jeg købte på denne staude på torvet men er der nogen af Jer der kender navnet?


Campula 

Chokoladeblomst og Dahlia


Tibuchina med frøsåede hænge Lobelia i bund



Pelagonia i skygge







mandag den 16. juli 2012

En rosa affære

Jeg var ude med kameraet til morgen og fange nogle af de skønne sager, der er i blomst lige nu. Det blev en temmelig rosa affære! 
Se bare her:



Lathyrus er skøn nu med de luftige blomster og liflige duft.




Rosa multiflora Nana perpetua. 25 cm høj.
Endnu en potte er kommet i blomst og denne gang med blomster med mange flere kronblade end de tidligere. Jeg skal helt sikkert så flere til næste år, for hvordan mon de næste kommer til at se ud!?


Zinnia eller Frøkenhat er meget charmerende i udspring, og ikke mindst når den er i fuld flor :-)

Clematis Piluu

Hov, ingen blomster men smukt løv:
Karryurt har smukke grålige blade og dufter selvfølgelig af karry.

Hostablomster er bare flotte!

Her til sidst får I lige Danserinde Brønden i Helsingør. Det er altid en meget stor fornøjelse at komme forbi, da bedene er helt utroligt flotte og blive passet og plejet ud over sædvanlige, og med skiftende beplantninger og nye blomster meget af året.
Skulpturen er af R. Tegner

Hav en dejlig blæsevejrsdag !

:-D