Birkeblade daler ned og lægger sig alle vegne. Der er 18 birketræer i og omkring haven. Jeg holder meget af birk med dens smukke sort-hvide stammer og dejlige luftige kroner som svajer let i vinden og giver en skøn lyd, næsten af rislende vand.
Solopgangen til morgen
Om vinteren kan birketræet se sådant ud
Birkelunden i det tidlige forår
Birketræet har fået nyt fuglehus.
Her er rigtig mange fugle i min have, da jeg fodrer året rundt. Flokke på hundrede spurve er ikke ualmindeligt ved foderbrættet. Der skal investeres i flere huse til vinter.
Et helt andet træ som vel egentlig er en busk men efterhånden så stor, at det godt kan kaldes et Laurbærtræ, synes jeg, er blevet opstammet. Bladene gik helt til jorden og busken fremstod alt for massiv, så den har fået en gang med beskæresaksen og er blevet til et lille pænt træ.
Der er blevet god plads under træet og her har jeg nu lagt krokus- og pinseliljeløg.
Laurbærtræet står tæt ved indgangen til haven, så det bliver dejligt, at nyde de kommende blomsterløg i det tidlige forår hver gang jeg går forbi.
Hjortaktræets blade
Hav en skøn efterårsdag
:-D