Haveflora

Haveflora

fredag den 8. november 2013

Et væltet træ og novemberblomster



Inden stormen kom krukken med rosen Big purple ind i drivhuset for at overvintre. Den har frosset helt ned hver vinter og været lidt længe om at komme i gang derefter, så nu prøver jeg, at opbevare den i drivhuset i vinter i stedet, for at se om den klarer sig bedre. Rosen har flere knopper hvoraf en er sprunget ud, blev plukket, og sender nu sin stærke duft ud i stuen.

Big purple inden den foldede sig helt ud. Rosenslynger i baggrunden.

Stormen væltede et stort grantræ ind i naboens havehus, dog uden at gøre skade på huset, mirakuløst nok! Kat og hund synes det er spændende. Træet kan jo heldigvis genbruges; veddet til brænde, granet til vinterdækning og grenene til optændning. Godt at der også kom noget godt ud af det.


Den lille geranium Thunbergii har stadig små hvide blomster her i november


Geranium Azure Rush besluttede sig til at blomstre her i november

Det samme gjorde geranium Baby blue

og geranium nodosum som har blomstret siden jeg købte den i september

Rose Chianatown har en enkelt rose


Den dejlige høje asters

Kæmpe verbena kan stadig

Blodrød kløver fra en markblomstblandning jeg såede, står fint med sine varme farver

Salvia Blue engel har blomstret i måneder. Det har geranium Rose Clair også. 

Her i højsommeren Blue angel med røllike som jeg har fået af Lisbeth fra Samsø.
Rød havemelde og nemesia i bagrunden.

Det var det meste af det der blomstrer endnu. 
Men der er også prydtobak, lobelia, morgenfrue og flere roser. Dem får I en anden dag.

:-D


14 kommentarer:

  1. Hej Rose
    Der væltede også et par grantræer her hos mig, men ingen kom til skade.
    Det er et dejligt billede, du har taget af Big Purple.
    Pas på den ikke visner pga. vandmangel, den skal jo have en lille smule.
    "Blue Angel" er jo fantastisk med den fine, blå farve den har.
    Kærlig Hilsen
    JetteMajken

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej JetteMajken
      Godt grantræerne heller ikke lavede skader hos dig. Vi sidder tit i drivhuset om vinteren og hygger. Så jeg kan nemt holde øje med om rosen skal have vand. Salviaens blå lyser smukt op i denne tid sammen med de gyldne farver.
      Kh Rose

      Slet
  2. Hej Rose
    Ja du har da mange blomster endnu, det er dejligt. Røllike det havde jeg da glemt, men godt at se, at den blomstrer fint hos dig. Vil du have fontænegræs, så kan jeg sende frø til dig.
    Sjovt nok har min Big Purple i år kun blomstret en gang, så den blev flyttet ud til terrassen ved pavillionen, så håber jeg, den bedre kan lide det.
    Jeg har lige delt den ene potte med streptocarpus, det gik fint, foreløbig i hvert fald, den var blevet for stor til potten.
    Vinterasters tager jeg snart op og sætter ind i pavillionen, det må prøves, så kan vi måske have vinterasters i bedene igen næste år. Jeg har taget buketter ind, de drysser frø nu, så jeg vil prøve om de kan sås og der kommer noget op :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Den hvide røllike er jeg meget glad for. Og jeg vil da meget gerne have frø af fontæne græs :)
      Jeg tror nemlig også Big Purple kan li' det rigtig lunt, så en pladsering ved sydterrassen er en god ide. Nu stod min alligevel i krukke, så tænkte jeg, at jeg kunne prøve med et vinterophold i drivhuset denne vinter.
      Det er dejligt din hvide streptocarpus vokser så fint. Jeg har købt en mørk purpur med fløjlsagtige blomster i år, det kan være det vil være noget for dig til næste år, når jeg skal dele den.
      Jeg så godt du sskrev om vinterasters. Mine står tæt op ad huset, så jeg satser på de klarer vinteren der. Damen jeg købte dem af, sagde de var vinterhådføre. Hun havde selv formeret planterne, så det håber jeg rigtig nok. God ide at tage frø. Jeg vil også se om mine har.
      Kh Rose


      Slet
    2. Hej igen Rose
      Jeg skal huske at sende fontænegræs til dig. Jeg tror ikke, Jette har set mit hilsen om hvid røllike. Så jeg må lige have fat i hende, så jeg kan få adressen.
      Jeg vil meget gerne have en purpur streptocarpus til næste år.
      Jeg gravede alle mine vinterasters op i dag og satte dem ind. Der var godt nok mange rodstiklinger, det var jeg forundret over. Måske skal du tage nogen stykker og sætte ind, for dine må jo have gjort det samme. De kan jo bare stå i små potter, og så er du sikker på at have dem næste år. Frøene kommer fra buketterne, de smider simpelt hen frøene, når blomsterne er ved at være færdige. Ret smart.
      Kh Lisbeth

      Slet
  3. Ja det er utroligt som det bliver ved med at blomstre derude i haven, hvor har du også mange flotte og skønne blomster, det gælder jo bare om at kigge godt efter :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har helt sikkert været en stor fryd for øjet med de mange efterårsblomster, ja, og nogle må man bukke sig for at se :) Nu må vi se om kongfrost kommer og tar dem i nat!

      Slet
  4. Ja, er det ikke bare en skøn, mild november?!? Jeg tænker at vinteren må føles kortere når vi stadig kan gå i haven og finde så mange blomster :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvor har du ret, Nana, og jeg tror heller ikke på at vinteren vil føles så lang denne gang :) For puha, hvor den var slem den sidste!

      Slet
  5. Hej Rose.Dejligt at nyde de sidste blomster.Og hvor var det godt at træet ikke gjorde nogen skade........og at de hele kan genbruges .Og dejligt at november har været så mild indtil videre.
    Er lidt misundelig på den smukke hvide røllike.....har den kun i rosa.

    God weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Jeg så du fik tilbudt røllike af Lisbeth, hvor sødt af hende. Ellers ku' du få lidt af mine :) Til næste år, tror jeg, at jeg vil få fat i den terracottafarvede, den ser også så smuk ud synes jeg, men der faktisk mange røllikefarver at vælge imellem som er skønne. Bestemt også den lyserøde.
      Knus Rose

      Slet
  6. Jeg er imponeret over, at du har så mange fine blomster stadigvæk, Rose. Pyha, sikke noget med træet, der væltede i stormen, men godt det ikke lavede mere ravage! Her hos os væltede fire træer, som stadig venter på at blive savet op. Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var mange træer der røg hos dig, Madame! Jeg tror også vinden var kraftigere ovre hos dig. Det er lidt af et arbejde I har foran jer med oprydning så. Mon ikke at I også kan genbruge det meste af træet.
      :-) kh

      Slet
  7. Beautiful are you photos for all the roses photos!
    Greetings, RW & SK

    SvarSlet